uno forms historie begynder i Arne Munchs kælder i Lyngby. Her fik han ideerne og slog stregerne til det første uno form køkken på millimeterpapir. Og Arne Munch (1925-2010) lavede hverken avancerede skitser eller komplicerede modeller, for hans køkkenideer var ligeså enkle, som de var geniale.
uno forms historie
Hos uno form anvender vi udelukkende kompromisløse materialer. Materialer, der har et udtryk, en styrke og en oprindelse, som vi kan være stolte af. Vi udvælger nøje hver enkelt planke, der bliver til smukke lameller i et Classic køkken. Det massive træ bliver opskåret, kehlet, sorteret, afkortet og profileret, pudset og overfladebehandlet to gange, inden de kan indgå i det ikoniske køkkendesign.