Passioneret 60'er stil

Foran den arkitekttegnede funkisvilla fra 1956 står en Range Rover fra 1976 i farven Bahama Gold. Den eneste bil, der nogensinde har været udstillet på Louvre i Paris - som et mesterværk indenfor industrielt design.
Køkkendesign
Classic
Materiale
Valnød

I funkisvillaen i Haugesund bor Haakon Laastad, der er 3. generation i familievirksomheden Laastad & Co. og idemanden bag Laastad Classics, hvor design og originalitet er afgørende, når der skal håndplukkes biler til den eksklusive samling.

Her er biler med et stærkt design fra blandt andet Bertone og Pininfarina, der fortæller om forskellige tidsepoker. Og som ofte har direkte referencer til klassiske film og serier som fx James Bond, Tilbage til fremtiden og Miami Vice.

Haakon Laastad på vej på job i sin Range Rover
En mand og hans klassiske bil
Laastad Classics

De samme kriterier går igen, når det kommer til indretning af den arkitekttegnede funkisvilla, som Haakons mormor og morfar fik tegnet af arkitekt Thorvald Solheim i 1956. Når man går ind ad den originale dør i teaktræ, er det som at befinde sig i en af de tidlige James Bond-film som Casino Royale eller Diamonds are forever.

Teaktræpanelerne på væggene i entréen og garderobe-nichen danner et originalt bagtæppe for en maskulin indretning med fokus på skandinaviske designklassikere i teaktræ, valnød og palisander tilsat farver inspireret af 60’erne og 70’erne.

Teaktræpanelerne på væggene i entréen og garderobe-nichen danner et originalt bagtæppe for en maskulin indretning med fokus på skandinaviske designklassikere i teaktræ, valnød og palisander
Haakon Laastad
Fra entréen fører den originale trappe fra 1956 nedenunder til husets private afdeling med soveværelser og badeværelse

Klassisk opgradering

Da Haakon overtog huset i 2011, bar det tydeligt præg af ombygninger fra 70’erne og senere. For at skabe et flow med store, åbne rum lavede Haakon en gennemgribende renovering og opdatering af huset med respekt for den oprindelige byggestil. Mange af de originale detaljer er bevaret, men rumfordelingen er vendt på hovedet og en række små rum er lagt sammen.

Efter renoveringen fremstår boligen både funktionel og stadig original med en genskabt 60’er følelse, og Haakon elsker det gennemgående lys, og at han fra hoveddøren kan se hele vejen gennem huset.

Fra spisebordet, der er designet af Hans J. Wegner, har Haakon udsigt til havet til den ene side og uno forms klassiske køkkendesign, designet af Arne Munch i 1968, til den anden side.

”Arne Munchs kjøkkenideer var like enkle, som de var geniale. Jeg har alltid likt å hvile øynene på det som er tidløst. Tidløs design er en investering og en klassiker vil aldri bli umoderne”, mener Haakon Laastad.

Snedkerkøkkenet i valnød er maskulint indrettet i ren Mad Men-stil med en krydderikarrusel i teak fra 1960’erne som blikfang på væggen. Krydderikarrusellen er designet af danske Digsmed Design, og Haakon fik øjnene op for den i et afsnit af den amerikanske tv-serie.

Kig til spisestuen med Hans J. Wegner bord og Eames stole
Haakon Laastad har altid foretrukket et tidløst design - en investering, som aldrig går af mode
Fra spisebordet, der er designet af Hans J. Wegner, har Haakon Laastad udsigt til uno forms klassiske køkkendesign, designet af Arne Munch i 1968
"Tidløs design er en investering og en klassiker vil aldri bli umoderne."
Haakon Laastad
På væggen i spisestuen hænger et oliemaleri fra 1973 malet af den norske maler Erling Hodne sammen med værker af nyere, norske kunstnere og et enkelt loppefund. En uhøjtidelig blanding, der klæder skænken i palisander, der er designet af den norske møbeldesigner Fredrik A. Kayser.

Maksimalisme

Over alt i boligen skaber designklassikere et eksklusivt og tidløst præg. Arne Jacobsen, Poul Kjærholm og Louis Poulsen er blandt yndlingsdesignerne, og klassikerne blandes med ting, der har stået i huset siden bedsteforældrenes tid og enkelte, håndplukkede ting fra loppemarkeder.

På den petroleumsgrønne væg i biblioteket hænger de originale arkitekttegninger af huset indrammet - side om side med sort/hvide portrætter af bedsteforældrene og flankeret af Poul Kjærholms PK 61 sofabord.

Fra biblioteket har Haakon frit udsyn til garagen, hvor det store vindue indrammer bilen, nærmest som et kunstværk

Som ung spillede Haakon bas og drømte om en musikalsk karriere. Paul McCartneys legendariske Hofner-bas fra 1963 står fremme, og Haakon spiller stadig på den i ny og næ.

"Skandinavisk design har linjer og materialer som appellerer til meg. Jeg er langt fra minimalist og mener at gjenstander skaper atmosfære og lunhet. Da jeg boede i Oslo på 90-tallet fik jeg en wow-opplevelse i en bolig, der man kunne gå på oppdagelsesferd i kunst, bilder og design og hele tiden oppdage nye detaljer. Det inspirerte meg veldig."
Haakon Laastad

Kunst i blodet

På den sorte Montana reol i biblioteket står der en modeludgave af Range Roveren i yndlingsfarven Bahama Gold. Og er det ikke nok, har Haakon frit udsyn til garagen, hvor det store vindue indrammer bilen, nærmest som et kunstværk.

Kunst fylder generelt meget i Haakons hjem. Mormoren var kunstner, og på væggen i spisestuen hænger et oliemaleri fra 1973 malet af den norske maler Erling Hodne.

Det hænger præcis samme sted, som det hang, da Haakon var dreng og kom på besøg hjemme hos bedsteforældrene. Haakon er glad for, at det fortsat hænger lige dér – nu i en inspirerende blanding med værker af nyere, norske kunstnere og et enkelt loppefund. En uhøjtidelig blanding, der klæder skænken i palisander, der er designet af den norske møbeldesigner Fredrik A. Kayser.

Kunst fylder generelt meget i Haakon Laastads hjem

Haakon Laastad med de to Siberian Huskyer Orion og Cooper.

James Bond-fan

Fra entréen fører den originale trappe fra 1956 nedenunder til husets private afdeling med soveværelser og badeværelse. Badeværelset er indrettet med uno forms originale Classic design i valnød og smaragd-grønne mosaik-fliser, der matcher Trouville vintage posteren.

Trouville posteren minder Haakon om Haraldshallen, den ikoniske svømmehal i Haugesund med okkergule, turkis, lyseblå, rosa og lysegrå farver, som den norske arkitekt David Sandved tegnede i slutningen af 1960’erne.

I den store hall i underetagen hænger James Bond filmplakater fra 1960’erne og 1970’erne, som Haakon har købt i London. Siden Roger Moore kom til Haugesund under filmfestivalen i 1985 og skulle køre i Laastads Volvo 760 GLE har Haakon været en passioneret James Bond-fan. Et univers og et brand, som inspirerer Haakon, fordi det er en karakter, en stil og et koncept, der har overlevet i mere end 50 år. Den perfekte balance ved at beholde det tidløse og æstetiske, samtidig med at man udvikler sig og gør det hypermoderne.

Badeværelse i valnød med maskuline detaljer
Haakon Laastad med sine to Siberian Hysky hunde
Maskulint badeværelse i valnød
Haakon Laastad med de to Siberian Huskyer Orion og Cooper ved Kvalsvik

Mere information



Her bor

Haakon Laastad

Hvor?

Haugesund, Norge