Dansk køkken i hollandsk herskabsvilla
Køkkendesign
Copenhagen
Materialer
Valnød og Glacier White
Stort set midt mellem Amsterdam og den hollandske kyst finder man landsbyen Overveen. På en stille gade med gamle træer ligger den klassiske Villa Swaluwenduyne fra 1905.
Nancy og Peter købte villaen dagen før den store Corona lockdown i 2020, og de fik derfor pludselig god tid til at planlægge. Først i 2023 gik de i gang med at renovere den 268 m2 store villa i samarbejde med arkitektfirmaet Buro van Stigt fra Amsterdam.
Næsten otte måneder senere kunne familien flytte hjem igen til et energioptimeret hjem med smukke, historiske detaljer. Den smukke pejs, træpanelerne og bjælker i loftet var genskabt, de originale terrazzogulve restaureret, og rammerne var skabt for et moderne liv med gulvvarme, solpaneler og energirigtige vinduer.
Et miks af skandinavisk og brasiliansk
Nancy og Peter har indrettet huset med en kombination af det minimalistiske, funktionelle udtryk fra Skandinavien med de mørkere toner, organiske former og naturmaterialer, der er typiske for brasiliansk modernisme.
”De ting, vi køber, skal være både moderne og tidløse, være af høj kvalitet, helst i naturmaterialer og skille sig lidt ud fra mængden”, siger Nancy. Et eksempel er Diz loungestolen ved pejsen, der er designet af den brasilianske designer Sergio Rodrigues i 1950’erne.
Et dansk snedkerkøkken
Med en lille tilbygning i husets klassiske stil fik familien et langt mere funktionelt køkken og plads til en stor køkkenø.
De store vinduespartier giver masser af lys til køkkenet og spisestuen, og familien nyder at kunne gå direkte ud i haven.
Foruden Nancy og Peter tæller familien en hjemmeboende teenager og to hvide golden retrievere. Den ældste datter er flyttet hjemmefra og studerer i Utrecht.
Familien bruger meget tid i køkkenet, hvor alt fra morgenkaffe, mellemmåltider til en sulten teenager og sund madlavning til den aktive familie foregår.
Køkkenet er også det naturlige samlingspunkt, når der kommer venner til middag. Og der er ikke noget mere hyggeligt end at sidde på barstolen ved køkkenøen med en Aperol, mens maden bliver færdig. CH56 barstolen er dansk design fra Carl Hansen.
Snedkerkøkkenet i valnød er fra uno forms Copenhagen kollektion. Roma Imperiale quartzite bordpladen har tydelige åretegninger i monokrome jordfarver, der matcher det originale terrazzogulv.
”Vi valgte et uno form snedkerkøkken, fordi det både er moderne og tidløst - og anderledes end, hvad vi ellers kunne finde i Holland."
"Det designbeskyttede benstel under køkkenøen gør indretningen let, og vi kan lide, at vi stadig kan se gulvet under øen.
De fingertappede træskuffer i massivt valnød er ren luksus, og farven på valnøddetræet passer perfekt til det mørke egetræsgulv i stuen”, siger Nancy.
Familien har valgt Gaggenau hvidevarer fra 200-serien. Kogetoppen og bordemfanget styres af de oplyste, sorte betjeningsknapper, der er placeret på fronten i massivt valnød.
Armaturet fra Quooker gør livet i køkkenet lettere, fordi familien ikke behøver at vente på, at vandet koger, når de fx skal lave sig en kop te, koge pasta, blanchere grøntsager eller lignende.
Mere information
Hvem?
Nancy, Peter og deres hjemmeboende teenagesøn
Hvor?
Overveen i Holland