Anja Hagstrup

Køkkendesigner, uno form Aalborg

Mennesket bag

Anja Hagstrup lægger vægt på at være åben og ærlig i sin rådgivning – også når det betyder, at hun udfordrer jeres første ideer og anbefaler en anden løsning end den, I måske først havde forestillet jer. For Anja handler god rådgivning om troværdighed og om at finde frem til det, der faktisk giver mening for den enkelte. Inventaret i jeres bolig er en investering, så design og indretning skal også holde om 10 år.

 

Erfaring

Anjas lange erfaring har rødder i både arkitektur, bygningskultur og indretning. Siden hun blev uddannet teknisk assistent i 1990 har Anja arbejdet med renovering af slotte og herregårde, etablering af Naturcenter og indretning af huse som sagsarkitekt hos KFS Boligbyg. For 10 år siden førte interessen for boligindretning Anja ind i køkkenbranchen, og siden 2020 har hun været en del af uno form Aalborg.

 

Køkkendesignerens egne favoritter

- Min helt personlige favorit er det ikoniske Classic snedkerkøkken, som Arne Munch designede i 1968 - specielt det originale kubistiske design på 60x60x60 cm. Som kender kan man se detaljerne i det klassiske - og umiddelbart enkle - design. Jeg ville vælge mit Classic køkken i røget eg, fordi det har et meget eksklusivt, og underspillet, udtryk.

 

Hvilken bordplade ville du vælge?

Til Classic i røget eg ville jeg helt sikkert vælge en mørk naturstensbordplade, helst marmor. Det er et materiale med karakter, som kun bliver mere spændende og levende med årene. Jeg kan godt lide, når man kan se, at et køkken bliver brugt, og naturstenen får sin egen patina. Eldorado er en af mine favoritter, fordi stenens varme, gyldne nuancer er utrolig smuk sammen med den røgede eg.

 

Hvad vil du ikke undvære i dit eget køkken?

Jeg ville ikke undvære en Quooker til tilberedning af grøntsager og rengøring af skærebræt og knive - og en fryser med indbygget isterningemaskine. Faktisk vil jeg hellere have isterninger fra min Miele fryser, der er fast tilkoblet til vand, end afkølet vand fra en Quooker CUBE. Et glas iskoldt vand med masser af isterninger – eller en Faxe Kondi Free – det er altså lidt hverdagsluksus for mig.

 

Et godt råd når du skal købe nyt køkken

Jeg anbefaler altid, at du først flytter ind i dit nye køkken og lærer det at kende, før du beslutter dig for alle indretningsdetaljerne. Det er svært at vide på forhånd, hvor tingene fungerer bedst. Giv dig tid til at finde ud af, hvad du savner i hverdagen, og kom så ind til mig. Så hjælper jeg dig med at finde det tilbehør i form af indsatse til krydderier, knivblokke, holdere til alu-folie etc., der giver mening for netop dig.