Forfølg din passion
- eller fortræng den
"Der findes to slags mennesker," siger Chris Minh Doky med et smil, som afslører at han er i gang med at forenkle sig eget verdensbillede: "Dem, der forfølger deres passion - og dem der fortrænger den. Og hvor ved jeg det fra? Det gør jeg, fordi jeg i den grad kender dem begge fra min egen krop. Den ene var nemlig ved at tage livet af mig - og den anden gav mig livet, nerven og nærværet tilbage.
Musikken er og bliver min passion, men jeg havde af uransagelige årsager ladet mig lulle i søvn og forføre. Forføre af mere overfladiske ambitioner, hvis jeg skal være brutal overfor mig selv. Eller af et oprigtigt forsøg på at skabe de bedste betingelser for familien - hvis jeg skal være lidt mere fair.
Om det var et kompromisløst kunstnerisk kald eller bare et tiltrængt wake-up call er komplet ligegyldigt: Jeg overlevede, fordi jeg lyttede til det. Og i det lys kom den monomentale nedtur som en velsignelse. Jeg valgte fra og fik passionen og jazzånden tifold tilbage som en gave, der bliver ved med at give".