uno form var fra første færd skabt til at være mere end blot et køkken. Det var et skulpturelt møbel. Et rum til uforfalsket nydelse. En spejling af det gode liv. Og en vision om at berige hver eneste kunde med en daglig glæde i mange år.
Ud fra en vision om at køkkenet skal være et smukt møbel i rummet, designede Arne Munch i 1968 det ikoniske Classic køkken. Den stringente fremtoning med kubiske elementer, de klassiske forrammer i massivt træ, de fingertappede skuffer og lamellerne i massivt træ er karakteristiske for designet, der i dag betragtes som en klassiker.
Det, der adskiller Copenhagen snedkerkøkkenet fra andre køkkener, er kombinationen af knivskarp æstetik, kompromisløst håndværk, kræsne materialevalg og gennemført funktionalitet, der fungerer her og nu – og om mange år.
Less is more. Med Avantgarde har vi inviteret den nordiske natur indenfor. Også i designet. Du kan derfor vælge mellem malede overflader og håndplukket finér, der giver dit uno form køkken det helt rigtige udtryk. Naturligt. Og helt igennem ægte.
Vi har forenet Shakernes traditioner med nutidens nordiske formgivning for at skabe moderne rum med dybe rødder. Resultatet er afslappet luksus i dæmpede farver, simple former og rene linjer. Rum, hvor øjet og sjælen finder ro.