Murermestervillaen har fået en opdatering

Christina og Tommas Hansen overtog den gedigne murermestervilla fra 1989 i Ulfborg for 25 år siden, og huset har siden gennemgået tre forvandlinger for at følge med tiden.
Køkkendesign
Classic
Materialer
Eg og matsort laminat

Første forandring fandt sted i 2007, hvor parret rådførte sig med en arkitekt, der anbefalede dem at vælte væggen til køkkenet og lave stuen om til værelser.

Med en ny planløsning i huset var der behov for et nyt køkken, og Christina og Tommas besøgte flere køkkenbutikker i Holstebro. Lidt før kl. 18, lige inden lukketid, ville de afslutte turen med et besøg hos HTH. Christina og Tommas valgte, i stedet for indgangen til HTH, indgangsdøren til uno form og blev mødt af Henrik Lildholdt.   

”Jeg er selv i servicebranchen, så det betød virkelig meget for os, at Henrik brugte lang tid – selv efter lukketid – på at fortælle os om uno form og vise os de forskellige snedkerkøkkener, som vi ikke kendte i forvejen. Man kan virkelig mærke, at Henrik brænder for sit håndværk, for design i høj kvalitet og for at rådgive om den bedste løsning”, fortæller Tommas. 

I 2007 fik parret monteret deres første uno form køkken i hvidpigmenteret eg, en brændt, børstet Nero Africa granitbordplade og Miele hvidevarer efter Henriks anbefaling.

Siden da har kontakten varet ved, så da parret ca. tre års senere skulle have renoveret deres badeværelse, tog de igen kontakt til Henrik.

Badekarret blev fjernet, og badeværelset blev indrettet med travertin, VOLA armaturer og Classic skabe i røget eg efter anbefaling fra Henrik. 15 år senere er resultatet stadig smukt og tidløst.

Et nyt ”gammelt” køkken efter 18 år

Ansvarlighed handler ikke kun om materialer. Det handler i lige så høj grad om design. Om et tidløst og kompromisløst design, som kan overleve i årtier. 

Arne Munch designede Classic køkkenet i 1968 ud fra en vision om, at køkkenet skal være både funktionelt og et smukt møbel i rummet. Mere end 50 år senere er designet stadig det samme, og derfor er det muligt at udskifte forrammer og lameller og evt. supplere med ekstra skabe, men bevare og genbruge skabe og skuffer, der ikke fejler noget. På den måde kan man både give køkkenet et langt liv og spare på jordens ressourcer. Og det var præcis, hvad Christina og Tommas gjorde, da det i 2024 var tid til, at der skulle ske noget nyt.

Igen kontaktede de Henrik, som i mellemtiden havde åbnet uno form studio i Herning.

Soklerne og bordpladerne er 18 år gamle. De originale skabe har fået nye forrammer i eg og nye lameller i eg med matsort laminat. Parret har tilføjet ét nyt højskab i matsort laminat, nye Miele hvidevarer og de to højskabe er blevet indrammet for at opnå et mere moderne udtryk.

Både granitbordpladen og den massive fingertappede broløsning i egetræ på køkkenøen er den oprindelige. Bordpladen på køkkenøen er blot blevet slebet ned og fremstår fuldstændig som ny – ligesom resten af køkkenet.

”Henrik ved, hvad vi vil have, så vi har ikke engang overvejet at kigge efter noget andet. Det var også Henrik, der fortalte os om muligheden for at opdatere det gamle køkken med nye forrammer og nye lameller.”
Tommas Hansen

Efterfølgende har parret fået lavet et akustikloft i eg, der passer til køkkenet og som gik fra at være et visuelt projekt til at være et projekt, der har øget livskvaliteten betydeligt. Det gik nemlig efterfølgende op for både Christina og Tommas, hvor dårlig akustikken i huset havde været.

Håndlavede trælamper fra Secto Design, en Shaker egetræsreol fra uno form og et unikt vægmaleri har fuldendt transformationen af det 18 år gamle køkken til et varmt leverum. Alt sammen fordi Christina og Tommas for 18 år siden mødte en person, som de havde tillid til og stolede på.

Senest har Henrik Lildholdt, uno form studio Herning, i 2025 designet husets nye gæstebadeværelse.

Mere information



Hvem?

Christina og Tommas Hansen

Hvor?

Murermestervilla fra 1989 i Ulfborg

Designer

Henrik Lildholdt, uno form studio Herning