Projektreference Nicolinehus passage 2
Projektreference Nicolinehus erhverv
Projektreference Nicolinehus gårdhave
Projektreference Nicolinehus taghave
Projektreference Nicolinehus strædet
Projektreference Nicolinehus passage
Projektreference Nicolinehus by night

Nicolinehus

Med sin unikke placering – med lystbådehavnen på den ene side og Havnebadet på den anden side – og sin unikke indretning med markedshal og spisesteder kommer Nicolinehus til at blive omdrejningspunkt for hele Aarhus Ø.

Ud fra en vision om at skabe et hus, der summer af liv og mangfoldighed, har Bricks A/S, sammen med Aart Architects, kombineret attraktive private boliger og erhverv. Sammen med markedshallen, små specialbutikker, caféer, sky-bar og restauranter skaber det en ramme, hvor Nicolinehus er i brug både om dagen og om aftenen.

Arkitekturen henter sin inspiration i midtbyens stringente, gamle karréer med sine karakteristiske og robuste, røde mursten og er formet af udsigten over den grønne Riis Skov, det nye havnebad, den gamle lystbådehavn og den historiske midtby. Et udtryk, der er både råt og robust, elegant og enkelt. Med fokus på en helt særlig stoflighed i hver enkelt detalje.

"Vi har fået en detaljeret sparring meget tidligt i fasen af uno form teamet med Mads Haase i spidsen", fortæller Peter Kallehave, teknisk chef hos Bricks A/S. "Ud over at levere unikke køkkener til kræsne kunder, har uno form også været en kompetent sparringspartner i udviklingsprocessen ifm. granskning af projekt og projektering", fortæller Peter Kallehave.

150 individuelle køkkener

Lejlighederne og byhusene i Nicolinehus er mellem 45 og 300 kvadratmeter og fælles for dem alle er den kompromisløse kvalitet i hver enkelt detalje. Det gælder også valget af køkkener og badeværelser, hvor beboerne har haft mulighed for at sætte deres eget præg på design og materialer. uno form har fremstillet og leveret 150 vidt forskellige køkkener fra den klassiske designkollektion til den nye Copenhagen kollektion - i kompromisløse materialer som eg og røget eg med bordplader i quartzite, Corian og marmor.

"Samarbejdet med Mads Haase har været helt unikt", fortæller Anette Valsted, tidl. administrationschef hos Bricks A/S. "Vi har haft en rigtig god sparring med Mads, og han har altid gået en ekstra mil for at få løst opgaverne. Og så giver det tryghed, at Mads er meget på pladsen og hele tiden kvalitetssikrer projektet", slutter Anette Valsted.