Frikvarteret
Frikvarteret
Frikvarteret
Frikvarteret
Frikvarteret
Frikvarteret
Frikvarteret
Frikvarteret
Frikvarteret

Frikvarteret

Den nye bydel i den gamle frihavn

Med nyt postnummer, den allerede etablerede FN-by og to kommende metrostationer er ambitionerne høje for det nye område, 2150 Nordhavn. Midt i det hele har ejendomsudviklingsselskabet Tetris købt et felt, hvor de, i samarbejde med Polyform Arkitekter, er i gang med at skabe nogle helt unikke by-boliger. uno form levererede køkkener til alle boligerne, og resultatet er nogle meget individuelle løsninger.

I den gamle frihavn på Østerbro i København kører byudviklingen på fuldt blus. Der graves kanaler, og byggerier skyder op rundt omkring – nogle af disse byggerier er de rækkehuse, gårdhavehuse og lejligheder, som Tetris opfører. De ligger i den såkaldt ”røde del”, som i kommunens masterplanen var markeret som et område, der skulle have en ”særlig egenart”. Sådan fortæller direktør hos Tetris, Rasmus Friis:

- Overordet set var der ikke gjort plads til rækkehuse eller gårdhavehuse i masterplanen, men i og med at man fra Københavns Kommunes side havde proklameret, at man ønskede dette særlige område, så vi en mulighed for at udvikle nogle helt unikke rækkehuse og gårdhavehuse i området. Og med vores plan fik vi lov at købe feltet, ”Frikvarteret”, af By og Havn.

Sådan siger Julian Weyes, arkitekt og partner fra C. F. Møller, som har stået bag Siloetten. Om valget af køkkenløsning, forklarer han:

- Det skulle være en gedigen og nærmest reduceret løsning, som ikke skriger, men komplimenterer det ydre. Uno form-løsningen er meget simpel og eksklusiv. Med de markante farver på facaden, var det vigtigt at holde det enkelt indenfor.

Forskellige køkkenløsninger til alle beboere

13 gårdhavehuse, 16 rækkehuse og 15 lejligheder bliver det til, når alle boliger står klar, og det har tydeligvis været en god ide, for samtlige boliger er blevet solgt på projektstadiet. Boligerne er solgt ud fra et showroom, hvor Tetris bl.a. fremviste materialeudvalget. Det var også her, de kommende boligejere kunne se, hvilket køkken der var standard i husene. Rasmus Friis fortæller:

- Vi valgte uno form Avantgarde med hvid bordplade i komposit og hvidevarer fra Siemens til alle boligerne som standard. For mig er et uno form en designklassiker. Det er moderen inden for designkøkkener, og det er et ”high end”-produkt, uden at det stikker af. Med uno form giver vi projektet en kvalitetsfornemmelse, og det er blevet mødt meget positivt af køberne.

Alle køberne har haft mulighed for at foretage individuelle tilvalg, og til det siger Rasmus Friis:

- Når du bygger en række nye og forholdsvis ens boliger, vil køberne oftest have et behov for at gøre det til deres eget med individuelle tilpasninger. Men lige så snart du giver folk mulighed for at flytte vægge, vælge gulvtyper og vælge til og fra i køkkenet, så starter der et kæmpe arbejde i at styre det. Det er ikke altid let, og derfor var det klart et ønske fra vores side, at uno form skulle tage sig af al kontakt med køberne, lige fra bestillinger af uno form-elementer og hvidevarer fra Siemens, til ændringer og montering af det færdige køkken. Det har fungeret rigtig godt med uno form, og resultatet bliver nogle meget individuelle køkkener.

De første beboere i Frikvarteret flyttede ind i rækkehusene i januar 2016 og kan således se frem til en unik placering midt i den gamle frihavn – og også deres eget, unikke køkken.