UNO FORM STØTTER PROJEKTET "LYS I AFRIKA".


"Lys i Afrika" sender simple, solcellelamper til Uganda. Solcellelamperne gives til landbefolkningen, der ikke har adgang til el, men får lys fra åben ild – f.eks. brandfarlige petroleumslamper. I Uganda har 80% af befolkningen ikke adgang til el, og der er mørkt ca. 12 timer i døgnet hele året. 

"Lys i Afrika" er et samarbejde mellem Energinord, Aalborg Zoo og den ugandiske græsrods-organisation JEEP Folkecenter. Hensigten er, at kunne udskifte befolkningens nuværende lyskilde – de brandfarlige og meget forurenende kerosinlamper, der lyser ved at afbrænde petroleum, med solcellelamper. 

At skifte til en solcellelampe vil markant øge livskvaliteten for den enkelte familie. 
Det forurener lige så meget som røgen fra to pakker cigaretter om dagen, at oplyse sit hjem med brændende petroleum. Men på trods af den giftige røg, og at luftvejssygdomme er en hyppig dødsårsag i Uganda, er de små petroleumslamper stadig den eneste lyskilde, de fleste mennesker i Uganda har såvel råd som adgang til. 

uno form støtter "Lys i Afrika" med lamper til ialt 30 familer. 

Du kan også gøre en forskel for en familie i Uganda, hvis du giver en lampe til blot kr. 100.-
 

Klik her for at læse mere om hvordan du kan støtte "Lys i Afrika".