unoform

Produktions-
medarbejder

Gode til at tage mod nye kolleger
Niels Jørgen Hougaard er tillidsmand og arbejder i produktionen hos uno form i Farsø.

Det er bl.a. Niels Jørgen Hougaard, der sørger for, at der er boret huller til beslag og greb på et køkken fra uno form. Han arbejder i produktionen og er desuden tillidsmand.

”Jeg bor selv i nærområdet, og uno form har et ry som en rigtig god og stabil arbejdsplads. Det er med stolthed i stemmen, at jeg fortæller andre, at jeg arbejder hos uno form,” siger Niels Jørgen Hougaard.

Mange medarbejdere været ansat i mange år, men der kommer også løbende nye til.

”Vi har alle en stor specialviden om produktet hver især, og derfor er det vigtigt, at det er en stabil arbejdsplads, hvor folk kan lide at være. Vi er bevidste om at tage godt mod nye kolleger, som bliver grundigt oplært gennem sidemandsoplæring,” siger Niels Jørgen Hougaard.

Han fortæller, at nye kolleger hurtigt finder ud af, at det forventes at alle medarbejdere gør deres yderste for at levere de bedste produkter – til tiden.

I hverdagen er der ingen dage, der ligner hinanden, fordi det er individuelle køkkener, der bliver lavet. Håndværket og kvaliteten er i centrum. I ledelsen er der fokus på uddannelse og opkvalificering som et middel til at opretholde den høje kvalitet, videreudvikle produkterne og motivere medarbejderne.

Alle kender hinanden hos uno form, og sammenholdet bliver også plejet efter fyraften. En velfungerende personaleforening tilbyder alt fra biografture til en tur i byen eller udflugter for hele familien.